Forfatter Kim Leine debuterer som operalibrettist i Knut Hamsuns rå og farverige tekstunivers, der undersøger mandens substans.

Thomas Glahn er den intelligente, privilegerede, heteroseksuelle moderne mand, der vågner op på provinshotellet Machs hotel. Her kan han endelig få fred fra kvindekød og få tid til at spise koteletter, tænker han. Men Glahn er ikke alene. Vermand er der også. Og han følger efter Glahn som en skygge, indsyltet i dyrisk besættelse af kvindekroppen. Vermand er jaloux på Glahn, der har tilgang til alt, men som ikke længere vil have det. Snart mødes de to til et opgør. Måske er Machs hotel en blindgyde?

Pan er en opera- og teaterforestilling, hvor realiteten er gået i stå. Stinkende af passivitet og fyldt med dåsemad og had, giver manden her afkald på enhver form for værdighed. Mellem beskidte vasketøjsbunker og krøllet spermpapir slæber han sit slimspor efter sig, mens surreel­le kvindekroppe med blodrøde læber spiller hvinende på cello eller klaver. I en stribe arier begræder den mandlige hotelbetjening livets uindfriede længsler, og et flerstemmigt køkken­kor lokker med koteletter, brun sovs og kartofler.

Pan er en bunke lort, et sort-hvidt requiem over den moderne mand, hans forladthedsfølelse, magt, angst, skam, alle hans krige, penge, forliste ægteskaber, fisser og skilsmisser.

Pan er SaltoMortales anden opera i trilogien om Kvinden og Manden. Første del Koncert for Lou omhandlede Kvinden.

Pan synges på dansk.

Forestillingen er støttet af:

15. Juni Fonden, Beckett-Fonden, Axel Muusfeldts fond, Statens Kunstfond, Louis-Hansen Fonden, Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning, Arne V. Schlesch Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Koda, Wilhelm Hansen Fonden, William Demant Fonden og Dansk Skuespillerforbund.